64 grader Nord

søndag den 17. juni 2012

Udflugt med elever og familien.

De sidste uger...

De seneste uger er gået meget hurtigt, hvilket jeg havde frygtet lidt. Tiden forsvinder og nu er der kun 12 dage tilbage i Nuuk.

Skolen er slut, og alle eksamenerne er overstået. Den sidste dag med alle klasserne var hård, især fordi eleverne gerne ville have sommerferie, og de var nok ikke lige så berørte som mig. Det ville da også være underligt hvis de var:) På sidste skoledag fik jeg at vide, at jeg skulle have hele B holdet op, hvilket betød, at jeg i år har haft 53 elever til eksamen på 8 dage. Censor var meget imponeret over mine B-niveau elever, og det er jeg også. De sluttede med et snit på 9, hvilket må siges at være mere end godkendt. De har været en fornøjelse!

Mine 1.g’ere klarede sig også godt. Der var nogle enkelte der dumpede, men det var væsentligt færre end vi havde frygtet på forhånd. Der var også nogle, som gjorde det meget bedre end vi havde forventet, og det var en fornøjelse at se dem vise hvad de kan.

SÅ STOLT af dem!

Jeg har skrevet min teoretiske pædagogikums opgave og vi får svar en gang i næste uge, håber jeg. Jeg er ikke vandt til at få en overskrift hvor der står: Elevroller og motivation, og så skulle skrive 30 sider om det. Men den blev da lavet og afleveret til tiden.

I halvdelen af maj måned har der været besøg. Bjørn og Susanne kom den 18. og de var her en uge. Vi var ude og sejle med nogle af eleverne og på den tur fik vi set hvaler, rensdyr, sæler og en masse smuk geologi, som jo var det vi var der for:) Resten af ugen, var meget stille og rolig; jeg havde nogle eksamensvagter og desværre var vejret også med til at holde os inden døre. Jeg er bare glad for, at de havde en uge i Ilulissat med fantastisk vejr. Grønland er nu smukkest i solskin. Det var dejligt at have dem på besøg, og vise dem min verden, og alle de dejlige mennesker der lever i den.

Samme dag Bjørn og Susanne, skulle videre til Ilulissat, kom Sidse, Otto og Asta. Hvor var det da bare dejligt at se Asta komme løbende i lufthavnen. Det var naturligvis også dejligt at se Sidse og Otto. I modsætning til ugen hvor Bjørn og Susanne var her, havde vi helt fantastisk vejr. Otto var ude med Søren og fiske den ene dag og de havde 8 rødfisk og 6 torsk med hjem. Dagen efter fik vi alle lov til at komme med, og Asta var meget begejstret. Både for redningsvesten og fiskestangen:) Tror også hun blev en smule forelsket i Søren, men det kan man jo sagtens forstå, jeg synes også han er meget sød. De fik besøgt Ottos familie og vi fik gået en masse rundt i byen. Den 1. Juni tod de så videre til Island. Der blev lige pludseligt meget stille i lejligheden.

Da de var taget afsted stod den på eksamener og siden den 9. har jeg været færdig på skolen og har brugt en del tid på at gøre kollegiet klart til næste år, så det bliver let for Søren at starte det op igen.

Jeg har kedet mig en del, så selvom der er noget tid til, at jeg skal ud af lejligheden, så mangler der kun at blive pakket 4 kasser. Resten er væk.

Jeg har fået job i Tårnby, og der starter jeg den 20. August. Det er godt nok rart at have et arbejde at komme hjem til, nu skal jeg bare helst finde et hus på Amager som jeg kan leje. Der er lidt for langt at køre fra Viby Sj til Tårnby hver dag. Men jeg har lidt over en måned til at finde ud af det når jeg kommer hjem.

Den 15. Juni, på søsters fødselsdag blev Maxidan’s Sound of Music, eller bare Nuka, født. Og nej hvor er alle de hvalpe bare dejlige. Glæder mig til at tage til Silkeborg og hilse på dem, når jeg lander i DK.

En slutnote.

Den 9. Juni fødte Sidse en smuk, meget lille dreng, Anton. Han var meget syg og kom alt for tidligt. Jeg er ked af, at jeg ikke fik sagt farvel til dig, Anton. Du var længe ventet og jeg havde glædet mig til at lære dig at kende.

fredag den 20. april 2012

Maxidan's Nothing Compares 2 U

Moren til min kommende hvalp...

Sommeren kommer tættere på...

Lige for at gøre det helt officielt: Jeg synes ikke det er sjovt, at jeg rejser tilbage til DK til sommer, og ikke skal tilbage til Nuuk mere i denne omgang. Jeg er dog ret sikker på, at jeg vender tilbage til det her sted igen. Nu hvor undervisningen synger på sidste vers, begynder det rigtigt at gå op for mig. Der er efterhånden kun 9 undervisningstimer tilbage med alle klasserne, og det er en meget underlig følelse. Godt nok er vi først helt færdige på skolen den 28. Juni, men undervisningen slutter den 11. Maj. Jeg har lidt på fornemmelsen, at den sidste uge ikke bliver sjov.

En ting er eleverne, som jeg kommer til at savne, og en anden ting er de mennesker jeg har mødt mens jeg har været her. Søren er begyndt at kalde mig et dumt svin, hver gang han kommer til at snakke om hvem der rejser. Jeg synes også han er er et dumt svin, for ikke at tage til DK:) I januar kom Ena op som ny engelsklærer og hende har jeg også fået et rigtigt godt forhold til på den korte tid. Det er jo måske noget af det, der gør Grønland specielt; man kommer meget tæt på hinanden meget hurtigt, og man skal vende sig til, at folk rejser igen. Tror godt nok ikke det har været let for nogle af dem, der har været her i 10+ år. Det er mange mennesker der er kommet igennem deres liv.
Jeg kommer godt nok også til at savne at gå i seng med nordlys hængende over hovedet, og vågne med udsigten til fjeldene, fjorden og hvalerne. Det kan man jo på ingen måde få i DK.

I løbet af marts blev der afholdt PetroChallange, den konkurrence vi vandt sidste år, og denne gang var det Sisimiut der løb med sejeren. Vi blev nummer 7, men vi havde nok ikke forventet mere i år. Jeg var alene lærer med 14 hold á 3 elever. Synes godt nok jeg blev nødt til at løbe stærkt en gang i mellem. Vi har også, i den ene klasse, haft en Skype-session med en af Lailas klasser på Gefion Gymnasium i KBH. Det synes mine elever var meget sjovt. Og de havde da nogle gode spørgsmål, som viste, at de havde tænkt bare lidt over det.

Jeg tog til DK i påsken, og det var rart at få lidt ferie, selvom der ikke var meget ferie over det. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har en tendens til at blive syg når jeg skal holde ferie. Hvilket også var tilfældet denne gang. Det var dog ikke andet end lidt forkølelse, men jeg fik smittet Asta så hun var sløj i en lille uge. De første dag var familiehygge, og det var rart, at mor og far også var taget til Sjælland for at se mig. Jeg brugte en enkelt dag på at køre til Jylland. Jeg fik lov til at komme og hilse på Winnie og hendes hunde, og blev godkendt til at få en hvalp fra hende til sommer (har lige fået besked om, at de kommer til verden omkring den 18. Juni). Skal nok smide et billede op af moren. Efter at have været der i et par timer, tog jeg videre til Helle og Adal. Det er 10 måneder siden jeg har set dem sidst, og hold da op hvor er Shania blevet stor og dejlig. Der har de godt nok været heldige! Satser på, at der ikke går 10 måneder igen. Fredag, lørdag og søndag blev brugt sammen med Mia og Magnus og alle deres gæster til et meget hyggeligt bryllup. Hold da op hvor var Mia da bare smuk i sin kjole. Magnus så også fin ud:) Både Eline, Line, Johanne, Johan og Emil var også med, så det var rart at få snakket lidt med dem. Elines mave var blevet meget fin og rund. Den sidste dag blev brugt sammen med familien og i løbet af eftermiddagen tog jeg ind til Trine og Eva. Det er første gang det har lykkedes os at være i samme landsdel på samme tidspunkt siden jeg tog til Nuuk... Imponerende. Men rigtigt hyggeligt.

Har sendt små 20 ansøgninger afsted, og skolerne er i gang med at løse deres puslespil, og så må vi se om jeg bliver en del af det.

I dag er der 28 dage til Bjørn og Susanne lander i Nuuk, og det glæder jeg mig til. De kommer forhåbentlig op efter alt sneen er smeltet... Lige nu skifter temperaturerne meget og vi har frost om natten og temperature lige omkring frysepunktet om dagen. Bådene bliver så småt smidt i vandet, så der kommer lidt liv ude på fjorden. Hvalerne er ikke kommet endnu, men det skal de nok nå inden de lander.