torsdag den 20. januar 2011
Så troede man lige, men nej...
OK, så jeg er godt klar over, at det er meget længe siden, jeg har opdateret denne side. Men min plan var, at jeg ville vente til, jeg havde fået min nye lejlighed. Tingene går dog næsten aldrig som man havde ventet... Så nu bliver skriver jeg alligevel, selv om jeg stadig sidder på mit lille værelse på Tuapannguit.
For at starte med den seneste uge, så fik jeg at vide for en lille uge siden, at jeg skulle flytte i sidste weekend, men så ændrede de mening og rykkede flytningen til i tirsdags. Tirsdag morgen får jeg så at vide, at hende der bor der, ikke er flyttet, og at jeg skal vente til på mandag (altså den 28). Denne situation er tilsyneladende ret almindelig heroppe, og de regner med, at man kun har sin kuffert at flytte rundt på. Nu har jeg jo snart været her i 6 måneder, og derfor har jeg jo en del flere ting end bare min kuffert. Jeg havde jo pakket alt ned, og en time før jeg har flyttefolk, skriver de så en mail, og beklager meget. Den beklagelse kan jeg så ikke bruge til særligt meget, da jeg jo får lov til at betale for flytningen alligevel. Nu har jeg så pakket nogle af mine kasser ud og gider ikke pakke dem ned igen, før jeg har nøglen til den nye lejlighed.
Det er stadig en vakant lejlighed, så jeg slipper stadig for huslejen. Den ligger i et relativt nyt byggeri, stadig inde i Nuuk, så der er ikke langt til arbejde, og den ligger på 11. Etage. Intet af dette kunne jeg finde på at brokke mig over, og jeg glæder mig til at få nøglen.
Nå, nok om det.
Der er endelig kommet styr på vores rejse til London og vi skal afsted fra den 27-31 januar. Vi kommer til at have mellemlandinger i København begge veje, men desværre lander vi klokken 20.30 og 22.30 på vej frem og tilbage. Så medmindre der er nogle dejlige mennesker, som gider komme ud til Hilton i lufthavnen, så er der ikke nogen mulighed for at se folk. Havde håbet på at få en formiddag eller noget, men de kunne ikke få flyene til at passe.
Siden sidst er mine elever blevet delt ud i nogle andre klasser, og det gør, at jeg har mistet 16 elever og fået 14 nye. Det er heldigvis nogle rigtigt søde nogle af slagsen jeg har fået. Jeg har dog også mistet min stjerneelev, og jeg skal da gerne indrømme, at jeg faktisk savner mange af dem til mine timer. Tror måske også, at de savner mig. De råber i hvert tilfælde af mig på gangen hver dag, så det tager jeg som et positivt tegn. Det er blevet nogle gode klasser, og jeg har da også kun én elev der dumper første test - men det skal jeg nok få lavet om på:)
Jeg synes stadig, at det er et fedt job, og nu da batterierne er blevet ladet op over julen, så er jeg klar på 5 måneder endnu. I hvert tilfælde til at starte med.
Det var dejligt at tilbringe 17 dage hjemme i DK, og jeg fik da næsten også set alle dem jeg gerne ville se. Der var dog ikke meget tid at gøre godt med. Til at starte med havde jeg en skøn weekend alene sammen med Asta, hvilket jo egentligt var det jeg havde allermest brug for. Vi hyggede og var på besøg hos Bjørn og Susanne, og det var næsten lige så dejligt at se dem:) Én ting er at se familien, som jeg havde savnet. Men at have en aften sammen med Mia, Eline, Line og Trine, var næsten de 8000 kr, som rejsen kostede, værd. I er mine Magic Beans, at I ved det.
Julen blev holdt sammen med Sidse, Otto, Asta, mor og far. Vi fik dog også brugt lidt af den 24. hos Anni, Niels og Line i Skælskør, hvilket som altid var hyggeligt. I mellemjulen tog jeg med mor og far til Bornholm. Godt nok var jeg i Rønne, men hold da op, hvor var der meget sne. Mor og jeg sad fast 3 gange, bare på Hallandsvej, som jo kun er 50 meter lang. Stina fik endeligt gravet sig selv ud af Klemmensker, selvom det vidst ikke var helt nemt, så eg også nåede at få set hende. Dog lod hun drengene blive hjemme, det er hun ikke helt tilgivet for endnu:( Nytår blev hold sammen med Sidse, Otto, Asta, Daniel, Cecilie, Stefan og Maria, og det var en dejlig aften, selvom jeg ikke holdt ret længe.
Så alt i alt 17 dejlige dage hjemme hos Sidse og Otto. Jeg takker for husly, og lån af Asta:)
For at starte med den seneste uge, så fik jeg at vide for en lille uge siden, at jeg skulle flytte i sidste weekend, men så ændrede de mening og rykkede flytningen til i tirsdags. Tirsdag morgen får jeg så at vide, at hende der bor der, ikke er flyttet, og at jeg skal vente til på mandag (altså den 28). Denne situation er tilsyneladende ret almindelig heroppe, og de regner med, at man kun har sin kuffert at flytte rundt på. Nu har jeg jo snart været her i 6 måneder, og derfor har jeg jo en del flere ting end bare min kuffert. Jeg havde jo pakket alt ned, og en time før jeg har flyttefolk, skriver de så en mail, og beklager meget. Den beklagelse kan jeg så ikke bruge til særligt meget, da jeg jo får lov til at betale for flytningen alligevel. Nu har jeg så pakket nogle af mine kasser ud og gider ikke pakke dem ned igen, før jeg har nøglen til den nye lejlighed.
Det er stadig en vakant lejlighed, så jeg slipper stadig for huslejen. Den ligger i et relativt nyt byggeri, stadig inde i Nuuk, så der er ikke langt til arbejde, og den ligger på 11. Etage. Intet af dette kunne jeg finde på at brokke mig over, og jeg glæder mig til at få nøglen.
Nå, nok om det.
Der er endelig kommet styr på vores rejse til London og vi skal afsted fra den 27-31 januar. Vi kommer til at have mellemlandinger i København begge veje, men desværre lander vi klokken 20.30 og 22.30 på vej frem og tilbage. Så medmindre der er nogle dejlige mennesker, som gider komme ud til Hilton i lufthavnen, så er der ikke nogen mulighed for at se folk. Havde håbet på at få en formiddag eller noget, men de kunne ikke få flyene til at passe.
Siden sidst er mine elever blevet delt ud i nogle andre klasser, og det gør, at jeg har mistet 16 elever og fået 14 nye. Det er heldigvis nogle rigtigt søde nogle af slagsen jeg har fået. Jeg har dog også mistet min stjerneelev, og jeg skal da gerne indrømme, at jeg faktisk savner mange af dem til mine timer. Tror måske også, at de savner mig. De råber i hvert tilfælde af mig på gangen hver dag, så det tager jeg som et positivt tegn. Det er blevet nogle gode klasser, og jeg har da også kun én elev der dumper første test - men det skal jeg nok få lavet om på:)
Jeg synes stadig, at det er et fedt job, og nu da batterierne er blevet ladet op over julen, så er jeg klar på 5 måneder endnu. I hvert tilfælde til at starte med.
Det var dejligt at tilbringe 17 dage hjemme i DK, og jeg fik da næsten også set alle dem jeg gerne ville se. Der var dog ikke meget tid at gøre godt med. Til at starte med havde jeg en skøn weekend alene sammen med Asta, hvilket jo egentligt var det jeg havde allermest brug for. Vi hyggede og var på besøg hos Bjørn og Susanne, og det var næsten lige så dejligt at se dem:) Én ting er at se familien, som jeg havde savnet. Men at have en aften sammen med Mia, Eline, Line og Trine, var næsten de 8000 kr, som rejsen kostede, værd. I er mine Magic Beans, at I ved det.
Julen blev holdt sammen med Sidse, Otto, Asta, mor og far. Vi fik dog også brugt lidt af den 24. hos Anni, Niels og Line i Skælskør, hvilket som altid var hyggeligt. I mellemjulen tog jeg med mor og far til Bornholm. Godt nok var jeg i Rønne, men hold da op, hvor var der meget sne. Mor og jeg sad fast 3 gange, bare på Hallandsvej, som jo kun er 50 meter lang. Stina fik endeligt gravet sig selv ud af Klemmensker, selvom det vidst ikke var helt nemt, så eg også nåede at få set hende. Dog lod hun drengene blive hjemme, det er hun ikke helt tilgivet for endnu:( Nytår blev hold sammen med Sidse, Otto, Asta, Daniel, Cecilie, Stefan og Maria, og det var en dejlig aften, selvom jeg ikke holdt ret længe.
Så alt i alt 17 dejlige dage hjemme hos Sidse og Otto. Jeg takker for husly, og lån af Asta:)
Abonner på:
Opslag (Atom)
