Som tiden dog flyver, når man har travlt

Jeg ved godt, at det er længe siden jeg har opdateret herinde, men der har bare været så meget. 

Jeg er ved at være ved vejs ende med mit pædagogikum, og mangler efterhånden kun én observationstime af vejleder og så de to eksamenslektioner med censor fra DK. I den kommende uge skal jeg på teoretisk pædagogikumskursus, og jeg håber det bliver mere spændende end hvad jeg forventer. Vi har et pensum på 700 sider og jeg skal aflevere 3 opgaver, men da jeg har fuldt skema, og ekstra meget forberedelse til timerne, har jeg kun fået læst 200 sider. I den seneste opdatering skrev jeg, at mine eksamener ligger 6. og 8. december, men det er blevet rykket en uge, så nu har jeg den sidste eksamen om torsdagen, hvor eleverne får juleferie. Det er ikke helt optimalt, men jeg har lavet en aftale med dem om, at hvis de gør det godt, så giver jeg kage efter jul. Efter at have snakket med rektor og kursusleder fik jeg lavet lidt om mht vejleder og Marie-Louise fik lov til at overtage min vejledening. Det hjalp en hel del, og jeg synes, at jeg får en masse ud af hendes vejledning. Jeg havde midtvejsbesøg her for 3 uger siden, og det gik rigtigt fint, jeg skal bare lære at snakke lidt langsommere, men det vidste jeg jo godt i forvejen. 

Jeg har haft lidt problemer med min ene klasse, fordi der er så meget støj. Nu er jeg så kommet frem til, at ved at tvinge dem til at aflevere mobil og mp3 inden timen, så falder støjniveauet en smule. Når man så også starter med at give en advarsel om, at de ikke må slå, sparke eller stikke fingre ind i ørerne på deres sidemand, (er det gymnasie eller folkeskole jeg underviser i?) så hjælper det endnu mere. De ved godt, at hvis de så gør en af delene, får de lov til at gå op til rektor og fortælle hende, hvorfor de er blevet smidt ud. Jeg har da også fået smidt min første elev uden for døren. Det havde jeg ikke regnet med skulle ske, men det er så blevet den nye linje. Så længe de er søde, er jeg sød. 

Den anden klasse er der ingen problemer med, de er søde og kommer som regel til tiden. I modsætning til den anden klasse hvor 16 af dem kom for sent til en time. Der mistede jeg godt nok tålmodigheden. 

Og mit geo B hold er bare fyldt op med de sødeste elever, som laver deres lektier og kommer til alle timerne. Det er da bare en fornøjelse. 

Normalt er jobbet som kollegielærer meget hyggeligt, bortset fra når de anden gang på en nat har låst sig ude. Men for to uger siden havde vi en nat, som jeg håber aldrig vil gentage sig. Jeg vidste godt, at der var en risiko for, at der ville ske noget, hvor jeg skulle være den rolige voksen, og det skete så. Klokken 3 går strømmen i byen. Vores brandalarmen tror så, at der er sket noget og går så  i gang. Vi kan ikke slukke den, og det ender med, at vi tager det interne batteri fra den, så den ikke kan sige noget. Tilbage i seng kl 3.30. Kl 4 kommer strømmen tilbage, og nu går alarmen så fordi den har opdaget, at der ikke er noget internt batteri. Super! Vi kan så ikke få den slukket, og det ender med, at ringetonen og summeren er slået fra. Ikke skide praktisk, hvis der nu rent faktisk kommer ildebrand. Nå, tilbage i seng kl 4.30. Da det er mig, der har vagten, kan jeg ikke rigtigt falde i søvn igen. Kl 7 ringer telefonen så: En elev skulle op og tisse og når han kommer ud på gangen er der blod overalt. Jeg hopper i tøjet og kommer ud til et værelse som er totalt smadret, og hvor der tydeligvis er nogen, der er kommet til skade. Eleven er der ikke. Jeg går ud og leder efter ham, for at sikre mig, at han ikke sidder og forbløder et eller andet sted. Da jeg ikke kan finde ham ringer jeg og vækker Søren, som kommer spænende. Vi ringer til politiet, skadestuen, og det ender med Søren tager en taxi til lufthavnen, da eleven skulle med et fly den morgen. Ingen elev. Efter en time, hvor jeg er ret overbevist om, at han ligger død et eller andet sted, dukker eleven op. Han havde sovet hos kæresten, og vidste intet om hvad der var sket. Politiet dukkede op, og man fandt også ham, der havde gjort det. Heldigvis. Vores største spørgsmål er så bare: hvordan fanden er han kommet ind på kollegiet? Han skal bruge en nøgle, og faktisk to forskellige, da han jo også var kommet ind på værelset. 

Det endte jo heldigvis ok, men den time, hvor vi ikke vidste om han var i live, var nok noget af det mest ubehagelige jeg nogensinde har været udsat for. Så ikke mere af den slags nætter, Tak!

Jeg skal gerne indrømme, at jeg glæder mig meget til juleferien. Der har været lidt for meget knald på de seneste par måneder. Jeg lander den 17. dec om aftenen, og jeg har en uge hos Sidse og Otto til at starte med, hvor jeg dog også lige skal en dag til jylland og se Iben og Laurits, og Helle og Adal. Det glæder jeg mig helt vildt til, det er alt for længe siden. Jeg har allerede fået lavet et godt program, så jeg kan nå at se mine venner og familien. Får nok lidt travlt:) Derefter tager vi, som i Sidse, Otto og Asta, til Bornholm og holder jul hos mor og far. Jeg bliver så på Bornholm frem til den 30. dec, hvor jeg flyver tilbage til sjælland og er der frem til den 3. januar, hvor jeg flyver tilbage til Nuuk. 

Temperaturen ligger omkring de minus 10 og vi havde en uge med 30 m/s, så det er ikke kun DK, der bliver gennem blæst. Lige nu står solen op omkring kl 9.30 og går ned igen kl 15. Så dagene er ikke lange lige i øjeblikket. Vi har mere eller mindre haft sne siden den 9. oktober, hvilket er en måned tidligere i forhold til sidste år. Håber godt nok ikke der kommer lige så meget sne til DK i år, så bliver det alt for svært at komme til jylland og Bornholm.

Til dem jeg skal se i ferien: nej hvo jeg glæder mig!

Den første sne

Efterårsferie og pædagogikum

Først vil jeg lige sige tillykke til Mia og Line med, at de nu også kan kalde sig geologer. Det er sgu godt gået piger. 

Så er der efterårsferie i Nuuk. Personligt synes jeg kun lige at vi er startet, men eleverne var godt nok glade for få fri i går. Jeg er den heldige vinder af kollegievagten og skal derfor være i Nuuk. Det betyder, at jeg også har fået en feriegæst, nemlig Kåres hund Pluto. Han er taget på studietur med hans 3.G klasse, og kommer først hjem den 21. Så nu er det min hund i et par uger. Det er nu meget hyggeligt, bortset fra hun ikke er så glad for at være alene i min lejlighed og selv kan åbne hovededøren, selvom den er låst:( Men nu er jeg selvfølgelig hjemme mere eller mindre hele den kommende uge. 

Der er cirka 25 af kollegieeleverne som er taget på ferie så det er lidt mere stille end det plejer, hvilket jeg bestemt ikke klager over. Vi startede med 82 elever på kollegiet, og nu er vi nede på 64 elever. Det skal siges at det ikke er dem alle der er droppet ud, men en del af dem er. Jeg havde fx i mine 2 1.g klasser 49 elever og nu er vi nede på 42, så det går hurtigt her i starten, hvor de finder ud af, at det bare ikke var der de skulle. Ellers er det nogle søde elever igen i år, men jeg skal da gerne indrømme at det er lidt underligt at se alle dem jeg havde sidste år på gangene, uden at de dukker op til timen:) Selvom der faktisk er to af dem der kommer til B niveauets timer, selvom de ikke har faget, hvilket jo kun er hyggeligt. Ved egentlig ikke om de må det, men så længe de ikke forstyrre i timen, generer det ikke mig. 

Jeg var jo i DK, i en uge, på kursus, hvilket var interessant. Til dels fordi jeg lærte en masse nyt, men også fordi jeg fandt ud af at jeg faktisk mangler 4 fag på KU for at måtte undervise på gymnasiet. Det var jeg ikke klar over, og de bliver ved med at sige, at det ikke er noget problem, så længe jeg er i Nuuk. Det er meget fint, men hvad så når jeg kommer tilbage til DK? Det kunne godt give nogle problemer. Heldigvis er der ikke vildt mange geografilærer, så det kan være jeg kan få job i DK på trods af de manglende fag. 

Jeg er så startet op med hele den praktiske del af mit pædagogikum, det giver nogle udfordringer. Bla fordi jeg ikke har særlig god kemi med min vejleder. Det prøver jeg så at få styr på, men vi må se hvad ledelsen siger til det. Det gør i hvert tilfælde alt en smule mere kompliceret lige nu. Hvilket jeg ikke har brug for da der er andet at se til, bla. sidder der en og observerer mine timer, og det er altså lidt underligt. Jeg skal i løbet af de næste 8 uger observere min vejleder i 20 timer, observeres af vejleder i 20 timer og undervise i vejleders klasser i 20 timer. Det giver et relativt tætpakket skema. Især fordi mængden af forberedelse også stiger. Skønt, så ved jeg da hvad jeg skal lave. Jeg skal til eksamen den 6. og 8. december, og derefter skulle jeg gerne have mit praktiske pædagogikum. Så skal der lige skrives en opgave til sommer i det teoretiske pædagogikum. 

Lige nu ville det være dejligt med besøg hjemmefra, hvilket der først kommer til maj. Normalt når tingene ikke fungerer så ville jeg have hele mit netværk, og det kan jeg godt mærke at jeg mangler. Man skulle egentlig tro at jeg efterhånden havde fået et netværk her, og det havde jeg jo også, men så rejste halvdelen af dem hjem. Og det netværk jeg har består af mine kollegaer, og når det er jobbet der giver de fleste problemer lige i øjeblikket, er det måske ikke lige dem man går til. På trods af det lytter både Søren (kollegiadm.) og Marie-Louise (ny geografilærer) meget til mine problemer, og giver gode råd. Jeg skylder nok egentlig Skype opfinderen en tak, for det er da godt nok blevet brugt meget, bla med Eline og Line, som står for 4 af mine 7 timers tale over skype de seneste 14 dage:)


For at fortælle om noget helt andet, så er der nu fast sne på store malene og temperaturen kommer kun lige 1 eller 2 grader og frysepunktet. Der er også pludselig kommet en masse is i fjorden, sammen med hvalerne, som man de seneste dage har kunne se sover lige ud for Nuuk. Det er en af de ting der bare ikke sker i DK. Synd for jer!

Udsigten fra mit nye hjem

Intro, kursus og fest...

Så er hverdagen startet. Skolen har været igang i 3 uger, men den første uge var introuge for 1. Gu’erne, dvs at de ikke havde almindeligt skema. Jeg havde fornøjelsen af at være i Paradisdalen med to af klasserne. Nu er giver navnet paradisdalen jer måske nok et helt forkert indtryk, for der er hverken meget paradis eller dal over stedet. Men hvad, det var nu meget hyggeligt, bortset fra de millioner af myg, som havde indtaget lejren sammen med os. De gjorde arbejdet lidt mere træls og indtagelsen af mad lidt mere problematisk. Jeg tror egentligt, at eleverne hyggede sig, og det var også det, der var meningen med turen. Vi var de sidste derude, hvilket betød at vi skulle pakke hele lejren ned. Det gik hurtigt og Olav var så sød at sejle frem og tilbage med alle tingene. Han var især sød fordi der var plads til os på båden da vi skulle hjem, så slap vi få gåturen over fjeldet.
Efter introugen havde vi en almindelig uge med undervisning, hvor jeg endelig fik hilst ordentligt på eleverne, og set deres ansigt uden myggenet, så er det meget lettere at genkende dem. Men det er nu lidt svært at lære deres navne, når man har dem to gange og så går der over en uge før man skal have dem igen. De virker nu meget søde og stille, men det mindes jeg også, at de gjorde sidste år, det ændrede sig dog meget hurtigt. Da vi endelig var kommet godt igang med undervisningen tog alle naturfagslærerne på kursus i en uge, og det sluttede så i fredags. Det var en lang uge, med en masse arbejde, men også en del udbytte, fx ved jeg, at jeg ikke ser synderligt meget frem til at skulle undervise i det nye fag, og at jeg stadig synes, at det er en dårlig ide at sætte alle naturfagene sammen til ét fag. Sidste uge blev sluttet af med introfest på skolen. Jeg kom først kl 22 og på det  tidspunkt var den første elev blevet kørt væk i ambulance. I løbet af de følgende 4 timer blev endnu to kørt afsted. Bortset fra det, var det en ok fest og der var ikke meget ballade på kollegiet, hvilket vi ellers var forberedt på.
Jobbet som kollegielærer er på nuværende tidspunkt ikke så slemt. Det har mest været elever, der ikke kan huske deres nøgler, som giver os noget at lave. Det stopper de forhåbentlig med, for det er nu lidt irriterende at skulle åbne for den samme elev fire gange på en dag. Indtil videre har der ikke været ulovlige fester eller lign., men de har desværre ikke lært at vaske op derhjemme, så køkkenerne ligner lort, for at sige det mildt.

Der er jo kommet 11 nye lærer herop, og de af dem jeg har fået snakket med, virker rigtigt søde. Jeg ser dog ikke meget til dem, da jeg ikke spise frokost på lærerværelset, men sammen med eleverne på kollegiet. Det er meningen, at vi alle skal på tur ind i fjorden ligesom sidste år, men jeg har vagten på kollegiet, så jeg må blive hjemme. Det er lidt ærgerligt, da det var der man fik snakket med alle de gamle sidste år.

Jeg er jo også startet i pædagogikum i år, og det betyder, at jeg skal følge min vejleders timer og han skal vurdere mine. Det skal nok blive spændende. Jeg skal på kursus i Vejle den 20. - 23. September, og får dér en weekend hos familien. Det ser jeg frem til, da det ikke er meget jeg får snakket med dem over Skype i disse dage. Jeg havde ellers håbet, at det ville falde sammen med Lines specialeforsvar, og det gør det så, bare ikke sådan, at jeg rent faktisk kan komme ind og se det. Desværre.

Lejligheden set fra badeværelset: soveværelse, kontor, og stue

Soveværelse, jeg står op ad alle flyttekasserne:)

Kontoret, jeg står op ad de indbyggede skabe.

Resten af stuen

Stuen set fra køkkenet

Køkken

NEEM stationen 77 grader nord, 55 grader vest, 2800 meter

Hele gruppen og vores LC-130 på Summit

Mig i trykkammer

Gruppen foran Summit skiltet

Asta

Studenter årgang 2011

“Sommerferie"

Sidst jeg opdaterede jer, var der en lille uge til, at jeg skulle til DK. Vi havde afslutning for studenterne, og de var bare så flotte (se billede). Om aftenen var der fest for studenterne, deres forældre og for alle os ansatte på skolen. Det var en god mulighed for at få sagt pænt farvel og på gensyn til alle kollegaerne. Dejlig aften, men hold da op hvor var det underligt at sige farvel til folk. Bliver underligt når vi skal starte op igen, og de ikke er der.
Dagen efter tog jeg tilbage til DK, og Sidse kom ud og hentede mig i lufthaven. Da Sidse går hjemme i øjeblikket, havde jeg fornøjelsen af hendes selskab på mine utallige ture til Kbh og min kiropraktor:) Ud over at køre til Kbh for at blive hoppet på af kiropraktoren, fik jeg også tilbragt nogle timer med Line, Mia, Trine og Eline, hvilket som altid var rigtigt hyggeligt. Onsdag fløj jeg til Bornholm, hvor far hentede mig. Mor havde valgt at tage på koloni med sine unger, så jeg havde tre dage alene med far. Af samme grund havde min onkel og tante valgt at invitere os ud og spise hos dem, hvilket var rigtigt hyggeligt, morfar var også med. Efter maden kørte jeg til Balka for at se mor og Pys, som var afsted på samme koloni. Det er godt nok nogle underholdende kollegaer min kære mor har, så det blev en halv-sen aften. Torsdag kørte jeg op til Karen-Lisbeth og så de nye heste, og fik snakket med hende. Derefter tog jeg ud til Margit, min gamle dagplejemor. Altså gamle i form af, at det er snart tyve år siden jeg stoppede der, ikke fordi hun er gammel:) Om aftenen tog jeg ud og spise med far på Pakhuset, og derefter skulle far i TV. Alt i alt en rigtigt dejlig dag, hvor jeg fik set nogle mennesker som jeg ikke har set i meget lang tid. Fredag kom mor hjem, og vi tog en tøseaften med mad på Casa Mia og Bornholmerrevyen. Selskabet var bedre end revyen, men det var nu meget hyggeligt. Gry holdt fødselsdag om søndagen, og resten af ugen blev brugt sammen med Pys, som havde fri. Mor havde taget fri tirsdag, og jeg rejste tilbage til Sjælland onsdag. Den efterfølgende uge hos Sidse og Otto, var dejlig, den var bare alt for kort. Vi kørte allesammen op til Bjørn og Susanne, som havde Heini, Oliver, Nicolaj, Lars, Pia og Michel på besøg, så det var næsten hele klanen, vi fik sagt hej til. Bliver gang på gang mindet om, at der er to typer familie; den man er født ind i, og den som man selv vælger. Og nej hvor ville min famile være fattig, hvis det ikke var for Bjørn og Susanne og resten af Hjelmqvist-familien. Onsdag før jeg skulle retur til Grønland var jeg inde for at købe nye mineraler, og fossiler til mit B-niveau. Og fordi jeg havde to timer inden jeg skulle til kiropraktor (igen), tog jeg ind på instituttet, hvor jeg løb ind i Karen. Jeg fulgte med hende tilbage på GEUS, og underholdte dem i deres frokost. Sidse gik med til at stå tidligt op og køre mig i lufthavnen klokken 6 torsdag morgen. Asta var relativt frisk, og sad og snakkede det meste af vejen. De gik med ind og vinkede, og til min overraskelse, begyndte jeg at tude, da jeg skulle sige farvel.

Joint Science Education Projekt, eller bare JSEP var rammen for mine 9 dage i Kangerlussuaq og inde på isen. Da jeg ankom torsdag var de elever, som ikke skulle med ind på isen, igang med at pakke og til min store glæde var Lauritz ikke rejst endnu. Han tog afsted en time efter jeg var kommet. Tror jeg taler for alle når jeg siger, at han vil blive savnet i Nuuk. Resten af gruppen var lige taget afsted på en hike da jeg kom, så da eleverne var rejst klokken 13, havde jeg hele skolen for mig selv frem til klokken 17.30, hvor gruppen kom tilbage. Gruppen består af elever fra USA, DK og GL: Jeannie og Vince fra USA, Rebekka, Kristine og Emil fra DK, og Ole, Kurt, Avaruna og Sylvia fra GL. Derudover var vi: Svend-Erik fra DK, Jakob og jeg fra GL, og Shelly og Laura fra USA. Det var Laura der stod for det hele, og det gjorde hun rigtigt godt. Turen blev gennemført i sammenarbejde med Robbie fra KISS (Kangerlussuaq International Science Support), og US Air Force - National Guard New York. Det betyder, at vi fløj med amerikanske LC-130 eller Herkules fly. Det var en oplevelse, især for de kvindelige elever, som fik lov til at sidde og kigge på alle de søde soldater. Det var meningen vi skulle have været på NEEM om lørdagen, men fordi det var blevet varmt (-12 grader) på stationen, kunne flyet ikke lette igen, så turen blev udsat. I stedet kom vi afsted til Summit om søndagen. Vi var oppe klokken 4.48 og blev hentet klokken 6.30. Flyveturen tog 1,5 time, og vi fik lov til at komme op i cockpittet og tage billeder. Vi landede på Summit, som ligger i ca 3200 meters højde, og gik direkte over i Big House, hvor vi fik en breefing klokken 10.30. Derefter var vi med til at sende en vejrballon op. Jeg blev ret hurtigt utilpas og blev sendt over til Ben vores læge. Jeg lå med ilt i 30 min og så gik vi over til frokost. Jeg forsøgte at sidde stille og roligt i 30 min for at se om det blev bedre, men det gjorde det ikke. Efter frokost blev jeg lagt i trykkammer i en time (se billede). Det hjalp frem til aftensmaden. Da klokken blev 20 blev jeg lagt i trykkammer igen. Jeg gik i seng klokken 21.30. Jeg vågnede igen klokken 6.30 og stod op klokken 7. Det var -22 grader om natten, hvilket især var meget koldt, når man skal ud og tisse 3 gange i løbet af natten, fordi man har drukket så meget vand (7 liter) for ikke at blive dehydreret, pga. højden. Også på andendagen var jeg ikke på toppen, og sad med ilt i 3,5 time. Eleverne spænede rundt og så på en masse fantastisk forskning, som jeg jo gik glip af. Vi blev hentet klokken 11 tirsdag. Det var helt klart en oplevelse af være inde på isen, selvom jeg ikke så meget andet end lægens kontor, Big House og mit telt. Onsdag blev brugt i Kangerlussuaq, hvor eleverne fik tid til at lave deres præsentationer, som de skal vise til deres forskellige skoler, når de kommer tilbage. Lærerne fik tid til at lave en lektionsplan, med data fra turen. Jeg havde heldigvis nogle ting jeg kunne bruge selv om jeg ikke så hvad de lavede inde på isen. Torsdag fik vi en meget kort tur op til NEEM. Det tog 2,5 time hver vej og vi havde 1,5 time deroppe. Det kostede så 125.000 $ at få os derop, fordi det ikke var meningen, at der skulle noget fly derop. Det er jo sindsygt, men det var en helt anden fed oplevelse på NEEM, eftersom de stadig borer i isen, og vi fik lov til at se hvordan de gør, og fik set nogle af kernerne. Lørdag, var der afgang til både DK og resten af GL. Jeg tog afsted klokken 14. Fed tur, og jeg tror, at jeg måske gerne vil deltage i de første 14 dage næste år, for det virker som om, at eleverne har fået virkeligt meget ud af den tid.

Tilbage i Nuuk og jeg fik pakket min lejlighed ned i løbet af søndagen, og flyttemændene kom klokken 10 mandag morgen. Det tog dem 2,5 time og så havde jeg alle mine ting oppe i min nye lejlighed. Fedt. I løbet af mandagen havde jeg fået samlet det meste og pakket en del af kasserne ud. Jeg tog i biffen med Søren for at se Harry Potter, hvilket var en dejlig afledning. Jeg blev mere eller mindre færdig med at pakke ud tirsdag og onsdagen blev brugt på at købe ting som jeg manglede, såsom grydeskeer og opvaskebalje. Torsdag rettede jeg Sørens speciale og fredag fik jeg rengjort min anden lejlighed og afleveret nøglen. Jeg har lovet mor at ligge nogle billeder ud af lejligheden, så det gør jeg, med husk nu at jeg ikke er helt færdig med at pakke ud:)

I næste uge begynder de første nye lærere at komme og jeg skal ud og hente et par stykker i lufthavnen. Og den 12. starter vi op igen.

Hov jeg glemte da lige...

At fortælle at mine elever gjorde det rigtigt godt, og gjorde mig meget stolt! Der var kun én der dumpede geografien, så det var helt fantastisk. Altså at der ikke var flere, ikke at der var en der dumpede:) Der var en del af dem som overraskede os, og så er det jo fedt at give dem en god karakter.

Det er længe siden jeg har været så træt

8 dage med eksamen fra 7.30 til 15.30, det er godt nok hårdt arbejde. Jeg var godt klar over, at det ikke bare ville være at sidde og hygge sig, men jeg havde godt nok ikke lige forestillet mig, at jeg ville være så træt bagefter. Én ting er, at man er på hele dagen, noget andet er så, at jeg har sovet virkelig dårligt, fordi jeg har drømt om alkaners opbygning og mænds sædcelleproduktion. Totalt ligegyldig viden! Man lærer en masse om de to andre fag, er godt nok glad for, at jeg ikke selv skal til eksamen i biologi og kemi. Det var godt ikke mange af spørgsmålene jeg kunne svarerne til. Men er det overstået og jeg har sommerferie. Eller officielt har jeg først sommerferie fra den 26., men jeg har ikke flere officielle pligter:)

Vi har haft to rigtigt søde censorer fra DK, og jeg har fået en masse gode ideer til hvad vi kan gøre bedre til næste år. Altid rart med noget inspiration fra nogle som har været i faget længe. Bliver sjovt at afprøve nogle af deres forsøg næste år.
Skal ud og sejle med den ene af dem i morgen, inden hun tager tilbage til Ribe. Der har været mange hvaler i fjorden de sidste 3 uger, så vi håber at få nogle af dem at se i morgen. De har været tæt inde på kysten de sidste to dage, så vi ved, at de er der. Det ville også være en dejlig afslutning på mit første år i Nuuk.

I aften er der sommerfest for alle lærerne. Det er egentlig en sidste aften med nogle af kollegaerne, da der nogle af dem, der allerede tager til DK i den kommende uge. Det er ser jeg ikke frem til. Vi ved jo allesammen at jeg er et tudefjæs, men det har de ikke helt opdaget på skolen endnu, og jeg ville egentlig helst undgå at de finder ud af det. Tror bare, at det bliver svært.

I morgen tidlig skal der siges på gensyn til Gitte, og Iben tager også snart afsted. Hun slutter sit ophold af med at sove på min sofa de næste 4 dage:)

På søndag er der translokation, med efterfølgende fest. Og så bliver alle flyene fra Nuuk fyldt op med lærer og elever fra GU. Mange af os skal bare på sommerferie og eleverne skal til Roskilde. Går ud fra, at det bliver en meget stille tur til DK, eftersom vi alle har været til fest dagen før.

I disse dage er jeg meget glad for, at jeg ikke skal tilbage til DK og sige farvel til Nuuk. Det ville jeg slet ikke have været klar til. Desuden glæder jeg mig allerede til næste år. Det må da være et tegn på at jeg har valgt rigtigt, selvom jeg godt ved, at der er visse familiemedlemmer og venner, som helst så, at jeg kom tilbage. I må bare have lidt tålmodighed.

Jeg sad og så en eller anden dårlig film i går, og kom til at savne Sidse helt vildt, så det er vidst godt, at jeg kommer til at se hende om en uge. Glæder mig også til at have en hele uge på Bornholm, så er der masser af tid til at se morfar, og vennerne. Forhåbentlig kan jeg også få klemt en ridetur ind. Derefter har jeg en uge på Sjælland, og så tager jeg ind til Indlandsisen i 9 dage!!! Kæft jeg glæder mig...

Det er nu officielt at jeg har fået jobbet som kollegielærer og jeg regner med at jeg kan flytte ind i min nye 3-værelses lejlighed når jeg kommer tilbage til Nuuk den 24. Juli. Det bliver dejligt!

Søren, Kim (med på første tur) og Lise

Hvad er dette?????

Nuuk Gay Pride

Ferie, Gay Pride og sejlture

Okey, sidst jeg skrev, havde vi lige afsluttet undervisningen, og nu er der en uge til, at jeg starter på eksamen. Begynder så småt at blive nervøs, men det hører sig vel til? Der sker ikke en fis på skolen, så jeg har ikke lavet ret meget de seneste 3 uger. Det betyder så, at jeg keder mig. Så meget er der altså ikke at tage sig til i Nuuk.

I midten af maj var jeg så uheldig at komme til skade med min ryg, og det lider jeg stadig under. Der er nemlig ikke nogen kiropraktor her i Nuuk, og det er ellers lige sådan én jeg har mest brug for. Til gengæld har jeg fået nogle behandlinger hos Ølla Trompetbakke, og ja, hun var lige så speciel som sit navn, men jeg må jo give hende, at de faktisk hjalp en lille smule. Nu må jeg se om jeg kan holde smerten væk med massage, frem til jeg kommer hjem og kan få min egen kiropraktor til at se på det.

Sneen er ved at være væk, og temperaturen ligger efterhånden fast over frysepunktet om dagen. Men det er stadig meget gråt, vi mangler lige at få lidt farve på det græs, der nu kan vokse her i landet. Til gengæld er her virkeligt lyst. Solen forsvinder omkring midnat, og står op igen klokken 5. Det betyder altså, at her er lyst fra 4 morgen til 2 nat. Skønt. Jeg er godt nok glad for, at jeg har mørklægningsgardiner i min lejlighed.

Apropos lejlighed, så har jeg fået at vide, at jeg kommer til at bo vakant minimum frem til 1. Januar, og at de ikke kan love, at jeg kan blive i denne lejlighed. Jeg ved godt, at jeg lige nu bor gratis, og jeg ikke skal klage, men det gør jeg altså alligevel. Jeg har jo en masse ting og møbler opmagasineret, hvilket er ret irriterende da jeg kunne have sparet en masse penge på møbler, havde jeg vidst, at jeg ikke kom til at bruge dem.
På den anden side bliver der på lærerværelset snakket, som om jeg allerede har fået kollegielærer-jobbet. Men jeg har bare ikke fået noget at vide officielt, så det kan jeg jo ikke rigtigt regne med. Får jeg det, kan jeg jo få alle mine ting og forhåbentlig flytte ind august eller september.

Her den 28. Maj var jeg til Nuuks anden Gay Pride Parade. Det var en oplevelse. Vi var vel 500 mennesker der gik, men ud af dem tror jeg, der maks var 20 homo’er. Det giver egentlig god mening, for det blev fortalt inden, at de to fyre som har arrangeret det, blev slået ned på åben gade i sidste uge, og at man på et tidspunkt havde en gruppe for LGTB’erne, men at den var blevet lukket, fordi folk ikke havde følt sig sikre når de havde forladt stedet. Det er virkeligt trist, og man kunne skrive så mange ting, men jeg lader være... Men det var en hyggelig dag med foredrag, parade, musik og dragshows.

I løbet af den sidste uge har jeg været ude at sejle med to af mine kollegaer. Første tur var bare en kort tur på 2 timer, men i går var vi afsted i 9 timer. Det var en skøn tur. Vi fik fisket, fangede én fisk der kunne bruges til noget og smed to andre ud igen, og så fangede jeg noget, vi tror er en søpølse...?!?!?! Vi gik i land i Qorgut, som er en gammel bygd, hvor der nu kun er sommerhuse. Her spiste vi frokost, og så sejlede vi videre. Vi mødte tre pukkelhvaler langt inde i fjorden, og dem brugte vi vel en lille time på at kigge efter.
Sådan en tur minder mig bare om hvorfor jeg elsker det her sted. Det er altså ikke mange steder man jeg sejle ud i en time og så er der hvaler, og en helt fantastisk natur.

1.R

Øverst: Gerda, Tina, Rebekka, Silvia, Asta, Sara, Aviaq, Mads og Julia
Nederst: Maanguaq, Maasi, Malik, Sofie, Nuka og Rudolf

1.Q

Nukaaraq, Robert, Najaaja, Erneeraq, Danny, Julius, Nuka, Hansinnguaq, Panninguaq, Pipaluk, Maliina, Nuka, Bella, Bodil, Panninguaq, Bibi og Sandra

1.S

Jeanette, Marie, Casper, Malu, Lauritz, Sara, Claus, Mette, Line, Josefine, Parnuna, Karl-Enok, Renata, Aqqa, Sebastian, Nive, Jørgen, Mig, Najaaraq og Ian

1.T

Nikki, Steffen, Aputsiaq, Carina, Nina, Ciga, Pilunnguaq, Aviaaja, Nivi, Rosalie, Laila, Sofie, Theodora Karannguaq og Heikki (liggende)

April måned forsvandt

Der er sket en del siden sidst.

For det første er vi blevet færdig med alt undervisning. Inden påske var alle elever oppe og holde en kort præsentation, som de havde haft en uge til at forberede. Det har de gjort én gang før, og der var da fremgang fra sidst, hvilket jo bare øger forventningerne til nogle af eleverne. De sidste to ugers undervisning her efter påske, har stået på opsummering, og skal vi ikke bare sige, at eleverne mere eller mindre er gået på ferie. Jeg er i hvert tilfælde glad for, at jeg ikke havde planlagt noget meget vigtigt de sidste dage:)

Vi havde sidste skoledag for 3.G’erne i fredags, og der fik vi også udleveret vores eksamensplan. Der var jo ikke den store overraskelse dér, eftersom jeg jo allerede var klar over, at jeg skulle have 72 elever op. Det eneste, der måske overraskede lidt var, at der også er eksamen om lørdagene. Jeg er meget spændt på, hvordan det kommer til at gå. Det er jo ikke kun deres første eksamen i gymnasiet, det er også min. Men mon ikke det kommer til at gå, vi har jo en del dage at øve os i.

Hvor mange hold jeg skal have næste år, og om jeg får stillingen som kollegielærer er stadig uvist. Det skyldes, at der på nuværende tidspunkt mangler en geografilærer til én af klasserne, og hvis der ikke kommer en ekstra lærer herop, kan det være at det bliver mig der skal tage dem. Eftersom jeg ikke må have overtid samtidig med, at jeg er i pædagogikum, så er det nok ikke mig, der får jobbet på kollegiet, da det giver ekstra timer.

Det eneste, der er sket på boligsiden er, at jeg er rykket til en 10. plads nu, hvilket er en tilbagegang. Jeg forstår ikke, hvorfor de laver en liste, når det alligevel er helt afhængigt af hvem der kender nogen, der kender nogen. Indtil videre er det dog fint nok, at bo her, jeg vil bare gerne have en form for afklaring inden jeg tager til DK på sommerferie. Meget rart at vide hvad man kommer hjem til.

Der er minimum 8 lærer, der rejser tilbage til DK i år, og det er godt nok underligt. Man vender sig jo til at have dem omkring sig, og vores naturfagsgruppe bliver næsten halveret. Det betyder så også, at der kommer en masse nye mennesker op, hvilket bliver interessant. Især det faktum, at der kommer en op, som kun er 26 og ikke noget pædagogikum. Det betyder, at jeg ikke længere bliver den mest uerfarende og yngste på lærerværelset! JUBII! Tror dog stadig jeg kommer til at være et nemt offer. Jeg tager det som et positivt tegn, at de gider bruger deres kræfter på mig:) Det er lidt ligesom at være tilbage på Alfa!

Jeg har fået at vide hvilke elever, der skal med ind til indlandsisen, og det bliver rigtigt godt. Der er blevet udvalgt 3 elever fra Nuuk, hvilket er lidt lavt, men det er til gengæld nogle gode elever, der skal med.

Udover alt det, der sker på skolen, så var jeg jo i DK i påsken. Det var virkelig tiltrængt og nogle dejlige dage. Der var tid nok til, at bare være sammen med familien, og til at få set nogle at vennerne. Jeg kørte en tur til Videbæk for at se Helle og Adal, det var en lang tur frem og tilbage, men alle timerne på vejen værd. Helle var højgravid, og det var sjovt at se hende med en stor mave. Fik så at vide i går, at de har fået en lille pige, hvilket jo er fantastisk. Stina og Lars var også i København, så dem nåede jeg også at få tilbragt nogle timer med. Hele familien var hos Bjørn og Susanne, og det var bare ligesom at komme hjem. Det kan godt være, de ikke er “rigtig” familie, men det føles nu sådan! Og så havde jeg en aften med mormor 1, 2 og 3. Det er egentligt underligt, at man kan glemme, hvor sjove de er. For hold da kæft, det var en sjov aften. Dem er der alt for lidt af her i Nuuk. Asta bliver jo bare større og større, og frækkere og frækkere! Heldigvis har hun ikke glemt at hun er mosters pige i løbet af den tid jeg hr været væk, til stor irritation for mormor:)

Afslutningsvis kan jeg fortælle at jeg lander i København den 26. Juni kl 20.10 og er i DK frem til den 13., 14., eller 15. Juli.

Hele min store lejlighed.

Det er så et billede indefra min lejlighed. Jeg står oppe i sofaen, som står op ad væggen. Til venstre for mig er en lille gang, hvor der er et skab og indgang til badeværelset.

Vindblæste istapper

Havørn med bytte

Igen et smukt billede taget af Lauritz.

Gigant isbjerg

Normalt ser vi ikke særligt store isbjerge, men det her var 10 gange så stort. Billedet er taget af en af mine elever.

Og endnu en måned er fløjet forbi

Jeg er helt klar over, at det er virkelig lang tid siden sidst, men det skyldes. at det hele er blevet hverdag. Det efterlader jo ikke meget at skrive om, men lidt er der da sket i løbet af den seneste måned.

For at lave en opfølgning fra sidste opdatering, så har jeg i går indsendt min ansøgning til jobbet som kollegielærer. Vi får svar i løbet af ugen, så nu må vi se. Der er dog kommet svar fra KIIIN, som er dem, der står for sommerskolen inde på isen, og det er blevet besluttet, at jeg skal med. Jubii! Jeg har dog nu fundet ud af, at det er to ture. De første 14 dage er kun for eleverne i Kangerlussuaq, her kan der komme 15 elever med. Så er der så 9 dage inde på isen, hvor det er 2 elever og mig, der skal med ind til en borestation inde på isen. Jeg glæder mig som et lille barn og håber, at der er nogle gode elever, der skal med. Indtil videre er det nogle gode nogle af slagsen, som har tænkt sig at søge.

Vi har på nuværende tidspunkt kun 5 ugers undervisning tilbage, før de går på læseferie. Det har godt nok gået hurtigt, men vi har nået alt det vi skulle, og vi har endda to uger efter påske til at lave opsummering. Jeg skal dog blankt erkende, at jeg er nervøs for at skulle have 75 elever op til eksamen. En ting er at sidde i den varme stol selv, men det er altså heller for sjovt at sidde på den anden side af bordet.
Ang mit Geografi-B hold så fik jeg jo til at starte med at vide, at der var 9 elever, som havde søgt Geografi-B, hvilket jo var fedt fordi det betød at holdet blev oprettet. Det tal er nu blevet til 21, dog med risiko for, at der er 5 af dem, som ikke er på skolen næste år. Men det bliver stadig et relativt stort hold, hvilket jeg er så stolt over. Det betyder at jeg til næste år skal have tre 1.G klasser, en 2+3.G klasse, og så mit pædagogikum. Det betyder at jeg får nogle flere timer i forhold til i år, hvilket passer mig fint. Det har i perioder været svært at få tiden til at gå, men det skulle så ikke blive noget problem næste år. For at varme lidt op til at skulle have observatør på til hver time i løbet af mit pædagogikum, er der to af mine kollegaer, der kommer til min time i morgen. Så blev jeg lige pludselig lidt nervøs, men mon ikke det kommer til at gå ok.

Jeg bor stadig i min vakantlejlighed, og er nummer 8 på boliglisten. Dem der stod på listen lige før mig er blevet flyttet, men da jeg ikke har hørt noget endnu, regner jeg ikke med at jeg skal flytte til den 1. Det er dog Grønland, så jeg kan ikke vide mig helt sikker;)

Vi har siden jul haft frost og der er vel kommet 2-3 meter sne fordelt over hele vinteren, hvilket har gjort Nuuk væsentligt smukkere end den plejer at være. Det har dog ændret sig helt vildt de seneste dage, hvor det har været varmt og det meste af sneen er forsvundet. Det gør, at det mest af alt ligner DK om vinteren, men tøsne og sjap. Men det skulle jo ske på et tidspunkt, og det har tilsyneladende været en ret god vinter i år. Jeg ville bare have sat pris på at sneen smeltede når jeg var hjemme i DK, for så behøver jeg ikke vandre rundt i mine sexede gummistøvler:)

Sidst vil jeg sige, at jeg glæder mig til at flyve til København om 17 dage. 9 dage i DK med familien samlet nede hos Sidse, det bliver skønt. Jeg glæder mig til at se buttcrack-tøserne helt vildt. Godt nok snakker vi over Skype en gang eller to om måneden, MEN det bliver nu rart med en aften face-to-face.

Februar...

Jeg skal være ærlig og indrømme, at den sidste tid har været lidt hård. Ikke på arbejdet, men derhjemme. Jeg håbede på, at det ville hjælpe at få hængt mine billeder op, og få pakket de sidste ting ud, men nej. Jeg ved ikke helt, hvad det er, der ikke kører som det skal, men jeg gætter på, at det skyldes, at jeg mangler mit netværk. Og hvad gør man så? Jo, man snakker med Sidse i 2 timer over skype og derefter 1 time med mor. Og man køber en billet hjem til DK i påsken.

Netop fordi tingene kører som smurt på jobbet, og fordi jeg er blevet tilbudt fastansættelse, har jeg tænkt mig at blive frem til juli 2012. Udover fastansættelsen, har jeg fået lovning på B-niveau holdet og et pædagogikum. Det har jeg så sagt ja til, dog stadig med det krav, at jeg skal have fast bolig inden jeg tager hjem på sommerferie. Men mon ikke det kan lade sig gøre.
Jeg har også overvejet at ansøge om den stilling som kollegielærer, der bliver ledig til sommer. Det betyder, at man bor i en fin 2 værelses lejlighed på kollegiet, og er ansvarlig for én af gangene med elever. Det giver lidt ekstra i løn, og huslejen er billig. Desuden for man frokost på skolen og som en ekstra bonus: man må holde hund! Der er ansøgningsfrist 1. april, så det er bare at vente.

Jeg har også en ansøgningsfrist 1. marts til et 2 ugers job på indlandsisen til sommer. Jeg burde jo være et nemt valg, eftersom jeg har den mest relevante uddannelse af alle lærerne, men de vælger også ud fra anciennitet, og der kan jeg jo ikke rigtigt være med. Men kryds fingre, for det kunne godt nok være sjovt. Også fordi det er nogle skønne elever, der har tænkt sig at søge om at komme med.

Hvad er der ellers sket? Jo Asta har endeligt lært at sige MOSTER. Det var da også på tide:)

Og jeg har haft fødselsdag. Det var en dejlig dag og TAK for alle hilsnerne. Vejret var skønt, men skide koldt. Jeg fik gaver fra tre elever. To af pigerne havde lavet et fint kort, og én havde bagt en hel pose med boller til mig. Det var skønt. Der blev også sunget og råbt en masse tillykke. Både i går på dagen og i dag. Så bliver man jo helt rørt. Jeg var ude og spise med Iben og Annika, og det var som sædvanligt rigtigt hyggeligt.

Holdet foran The London Eye - Arnannguaq, Maasi, Mira, Mads og Pipaluk

Udsigten fra det andet vindue mod syd

Udsigten fra det ene vindue mod vest

Jagtvej 9 - Jeg bor øverst!

Nuuk-Kangerlussuaq-København-London-København-Kangerlussuaq-Nuuk

Man må sige, at der er sket en del siden sidst. For det første er jeg endeligt flyttet ind i min nye lejlighed på 11. etage. Selvom det har været hyggeligt at bo sammen med Annika, så er det altså rigtigt dejligt at have mit eget sted. Det er en meget lille 1 værelses på under 30 m2. Men den er ny og har alt hvad jeg behøver. Dog er den sovesofa de har sat op, virkelig dårlig at sove på, så jeg har lånt en madras af en af drengene på jobbet.

To dage efter jeg flyttede ind i lejligheden, tog jeg afsted mod London med 5 elever. Det var 5 lande, 3 tidszoner og 6 fly på 4 dage. Det er lidt mere end hvad min krop kan holde til, men det var en dejlig tur. Vi startede med at have en overnatning i København, hvor jeg lige nåede at se Mia. Hun var så sød at komme ud i lufthavnen for en enkelt time. Så fløj vi til London, hvor alt elevernes fritid blev brugt på Oxford Street. Vi var inde og se Wicked, og hvis I nogensinde får mulighed for at se den, så gør det. Det var en stor oplevelse, især for de yngre deltagerer, som græd flere gange i løbet af forestillingen. Lørdagen blev brugt på Imperial University, hvor konkurrencen blev afholdt. Mine elever klarede det rigtigt godt og endte på en 3. plads, hvilket var bedre end jeg havde håbet på. Søndagen blev igen brugt nær Oxford Street, hvor der blev købt kjoler og jakkesæt til årsfesten. Da vi landede i Kastrup søndag og skulle have vores værelser på Hilton, kom vi samtidig med VM drengene, så dem fik vi lige sagt tillykke til...

Hjemme igen, og Nuuk er totalt tildækket af sne, hvilket man jo ikke kan klage over. En anden god ting er, at det lader til, at mine elever har savnet mig:) En stor del af det de siger, siger de fordi de er nogle fedterøve, men mon ikke det bunder i noget. Det vælger jeg at tro på.

Der var årsfest lørdag, og det var sjovt at se dem alle i deres fineste tøj. Det kan godt være, at det er fordi jeg er ved at blive gammel, men jeg synes altså kjolerne bliver kortere og kortere for hvert år der går, og hælene bliver højere. Men hvad, de havde da gjort noget ud af det. Det samme kunne man ikke sige for alle lærerne. Enkelte havde dog gjort noget ud af det. Jeg ved ikke hvorfor, men det ser ud til, at aftenens Drukmås titel går til en af lærerne. Eleverne opførte sig eksemplarisk, og det kan man desværre ikke sige for alle de “voksne”. Da klokken var 00.30 og Henrik erklærede mig sin kærlighed, gik jeg hjem. Eller jeg blev kørt af en af mine elever, som var så sød at samle mig op på halvvejen.

Den næste uge har eleverne projekt, hvilket betyder, at jeg ikke skal lave ret meget. Hvilket er ret kedeligt. Så har jeg heldigvis god tid til at forberede mig til ugen efter. Vi har om gletsjere lige i øjeblikket, så jeg er rimelig meget på hjemmebane, for en gangs skyld.

Morgen

Så troede man lige, men nej...

OK, så jeg er godt klar over, at det er meget længe siden, jeg har opdateret denne side. Men min plan var, at jeg ville vente til, jeg havde fået min nye lejlighed. Tingene går dog næsten aldrig som man havde ventet... Så nu bliver skriver jeg alligevel, selv om jeg stadig sidder på mit lille værelse på Tuapannguit.
For at starte med den seneste uge, så fik jeg at vide for en lille uge siden, at jeg skulle flytte i sidste weekend, men så ændrede de mening og rykkede flytningen til i tirsdags. Tirsdag morgen får jeg så at vide, at hende der bor der, ikke er flyttet, og at jeg skal vente til på mandag (altså den 28). Denne situation er tilsyneladende ret almindelig heroppe, og de regner med, at man kun har sin kuffert at flytte rundt på. Nu har jeg jo snart været her i 6 måneder, og derfor har jeg jo en del flere ting end bare min kuffert. Jeg havde jo pakket alt ned, og en time før jeg har flyttefolk, skriver de så en mail, og beklager meget. Den beklagelse kan jeg så ikke bruge til særligt meget, da jeg jo får lov til at betale for flytningen alligevel. Nu har jeg så pakket nogle af mine kasser ud og gider ikke pakke dem ned igen, før jeg har nøglen til den nye lejlighed.
Det er stadig en vakant lejlighed, så jeg slipper stadig for huslejen. Den ligger i et relativt nyt byggeri, stadig inde i Nuuk, så der er ikke langt til arbejde, og den ligger på 11. Etage. Intet af dette kunne jeg finde på at brokke mig over, og jeg glæder mig til at få nøglen.

Nå, nok om det.
Der er endelig kommet styr på vores rejse til London og vi skal afsted fra den 27-31 januar. Vi kommer til at have mellemlandinger i København begge veje, men desværre lander vi klokken 20.30 og 22.30 på vej frem og tilbage. Så medmindre der er nogle dejlige mennesker, som gider komme ud til Hilton i lufthavnen, så er der ikke nogen mulighed for at se folk. Havde håbet på at få en formiddag eller noget, men de kunne ikke få flyene til at passe.

Siden sidst er mine elever blevet delt ud i nogle andre klasser, og det gør, at jeg har mistet 16 elever og fået 14 nye. Det er heldigvis nogle rigtigt søde nogle af slagsen jeg har fået. Jeg har dog også mistet min stjerneelev, og jeg skal da gerne indrømme, at jeg faktisk savner mange af dem til mine timer. Tror måske også, at de savner mig. De råber i hvert tilfælde af mig på gangen hver dag, så det tager jeg som et positivt tegn. Det er blevet nogle gode klasser, og jeg har da også kun én elev der dumper første test - men det skal jeg nok få lavet om på:)

Jeg synes stadig, at det er et fedt job, og nu da batterierne er blevet ladet op over julen, så er jeg klar på 5 måneder endnu. I hvert tilfælde til at starte med.

Det var dejligt at tilbringe 17 dage hjemme i DK, og jeg fik da næsten også set alle dem jeg gerne ville se. Der var dog ikke meget tid at gøre godt med. Til at starte med havde jeg en skøn weekend alene sammen med Asta, hvilket jo egentligt var det jeg havde allermest brug for. Vi hyggede og var på besøg hos Bjørn og Susanne, og det var næsten lige så dejligt at se dem:) Én ting er at se familien, som jeg havde savnet. Men at have en aften sammen med Mia, Eline, Line og Trine, var næsten de 8000 kr, som rejsen kostede, værd. I er mine Magic Beans, at I ved det.
Julen blev holdt sammen med Sidse, Otto, Asta, mor og far. Vi fik dog også brugt lidt af den 24. hos Anni, Niels og Line i Skælskør, hvilket som altid var hyggeligt. I mellemjulen tog jeg med mor og far til Bornholm. Godt nok var jeg i Rønne, men hold da op, hvor var der meget sne. Mor og jeg sad fast 3 gange, bare på Hallandsvej, som jo kun er 50 meter lang. Stina fik endeligt gravet sig selv ud af Klemmensker, selvom det vidst ikke var helt nemt, så eg også nåede at få set hende. Dog lod hun drengene blive hjemme, det er hun ikke helt tilgivet for endnu:( Nytår blev hold sammen med Sidse, Otto, Asta, Daniel, Cecilie, Stefan og Maria, og det var en dejlig aften, selvom jeg ikke holdt ret længe.
Så alt i alt 17 dejlige dage hjemme hos Sidse og Otto. Jeg takker for husly, og lån af Asta:)