Nuuk-Kangerlussuaq-København-London-København-Kangerlussuaq-Nuuk

Man må sige, at der er sket en del siden sidst. For det første er jeg endeligt flyttet ind i min nye lejlighed på 11. etage. Selvom det har været hyggeligt at bo sammen med Annika, så er det altså rigtigt dejligt at have mit eget sted. Det er en meget lille 1 værelses på under 30 m2. Men den er ny og har alt hvad jeg behøver. Dog er den sovesofa de har sat op, virkelig dårlig at sove på, så jeg har lånt en madras af en af drengene på jobbet.

To dage efter jeg flyttede ind i lejligheden, tog jeg afsted mod London med 5 elever. Det var 5 lande, 3 tidszoner og 6 fly på 4 dage. Det er lidt mere end hvad min krop kan holde til, men det var en dejlig tur. Vi startede med at have en overnatning i København, hvor jeg lige nåede at se Mia. Hun var så sød at komme ud i lufthavnen for en enkelt time. Så fløj vi til London, hvor alt elevernes fritid blev brugt på Oxford Street. Vi var inde og se Wicked, og hvis I nogensinde får mulighed for at se den, så gør det. Det var en stor oplevelse, især for de yngre deltagerer, som græd flere gange i løbet af forestillingen. Lørdagen blev brugt på Imperial University, hvor konkurrencen blev afholdt. Mine elever klarede det rigtigt godt og endte på en 3. plads, hvilket var bedre end jeg havde håbet på. Søndagen blev igen brugt nær Oxford Street, hvor der blev købt kjoler og jakkesæt til årsfesten. Da vi landede i Kastrup søndag og skulle have vores værelser på Hilton, kom vi samtidig med VM drengene, så dem fik vi lige sagt tillykke til...

Hjemme igen, og Nuuk er totalt tildækket af sne, hvilket man jo ikke kan klage over. En anden god ting er, at det lader til, at mine elever har savnet mig:) En stor del af det de siger, siger de fordi de er nogle fedterøve, men mon ikke det bunder i noget. Det vælger jeg at tro på.

Der var årsfest lørdag, og det var sjovt at se dem alle i deres fineste tøj. Det kan godt være, at det er fordi jeg er ved at blive gammel, men jeg synes altså kjolerne bliver kortere og kortere for hvert år der går, og hælene bliver højere. Men hvad, de havde da gjort noget ud af det. Det samme kunne man ikke sige for alle lærerne. Enkelte havde dog gjort noget ud af det. Jeg ved ikke hvorfor, men det ser ud til, at aftenens Drukmås titel går til en af lærerne. Eleverne opførte sig eksemplarisk, og det kan man desværre ikke sige for alle de “voksne”. Da klokken var 00.30 og Henrik erklærede mig sin kærlighed, gik jeg hjem. Eller jeg blev kørt af en af mine elever, som var så sød at samle mig op på halvvejen.

Den næste uge har eleverne projekt, hvilket betyder, at jeg ikke skal lave ret meget. Hvilket er ret kedeligt. Så har jeg heldigvis god tid til at forberede mig til ugen efter. Vi har om gletsjere lige i øjeblikket, så jeg er rimelig meget på hjemmebane, for en gangs skyld.