Februar...

Jeg skal være ærlig og indrømme, at den sidste tid har været lidt hård. Ikke på arbejdet, men derhjemme. Jeg håbede på, at det ville hjælpe at få hængt mine billeder op, og få pakket de sidste ting ud, men nej. Jeg ved ikke helt, hvad det er, der ikke kører som det skal, men jeg gætter på, at det skyldes, at jeg mangler mit netværk. Og hvad gør man så? Jo, man snakker med Sidse i 2 timer over skype og derefter 1 time med mor. Og man køber en billet hjem til DK i påsken.

Netop fordi tingene kører som smurt på jobbet, og fordi jeg er blevet tilbudt fastansættelse, har jeg tænkt mig at blive frem til juli 2012. Udover fastansættelsen, har jeg fået lovning på B-niveau holdet og et pædagogikum. Det har jeg så sagt ja til, dog stadig med det krav, at jeg skal have fast bolig inden jeg tager hjem på sommerferie. Men mon ikke det kan lade sig gøre.
Jeg har også overvejet at ansøge om den stilling som kollegielærer, der bliver ledig til sommer. Det betyder, at man bor i en fin 2 værelses lejlighed på kollegiet, og er ansvarlig for én af gangene med elever. Det giver lidt ekstra i løn, og huslejen er billig. Desuden for man frokost på skolen og som en ekstra bonus: man må holde hund! Der er ansøgningsfrist 1. april, så det er bare at vente.

Jeg har også en ansøgningsfrist 1. marts til et 2 ugers job på indlandsisen til sommer. Jeg burde jo være et nemt valg, eftersom jeg har den mest relevante uddannelse af alle lærerne, men de vælger også ud fra anciennitet, og der kan jeg jo ikke rigtigt være med. Men kryds fingre, for det kunne godt nok være sjovt. Også fordi det er nogle skønne elever, der har tænkt sig at søge om at komme med.

Hvad er der ellers sket? Jo Asta har endeligt lært at sige MOSTER. Det var da også på tide:)

Og jeg har haft fødselsdag. Det var en dejlig dag og TAK for alle hilsnerne. Vejret var skønt, men skide koldt. Jeg fik gaver fra tre elever. To af pigerne havde lavet et fint kort, og én havde bagt en hel pose med boller til mig. Det var skønt. Der blev også sunget og råbt en masse tillykke. Både i går på dagen og i dag. Så bliver man jo helt rørt. Jeg var ude og spise med Iben og Annika, og det var som sædvanligt rigtigt hyggeligt.